Der hviler en fortryllelse over Markuspladsen. Nyforelskede og ægtepar i alle aldre giver spontant hinanden et lille kys. Børn danser kåde rundt – nogle skriger jublende med mange duer på arme og i håret. Det er som om, at alle bliver i bedre humør, når de pludselig står midt på den Markuspladsen i San Marco-kvarteret og kigger på al den pragt og skønhed i Venedig, der blev skabt i en helt anden tidsalder. Nyd et glas hvidvin eller en kop kaffe i solen Caffè Quadri eller Caffè Florian på Markuspladsen, mens dine øregange bliver behaget med klassisk musik fra orkestret, som spiller i skyggen under baldakiner.