Venedig

Oplevelser i Venedig

Vi fortæller dig alt om de bedste oplevelser i Venedig.

Tilbud på Venedig ophold

Find det bedste sted at overnatte i Venedig

Guide til Venedig 

Venedig må være en af verdens mest romantiske storbyer, bygget på millioner af pæle fastsat i Adriaterhavet. Den norditalienske by byder på kringlede gader, de karakteristiske gondoler, bedårende broer og huse, små øer, smukke torve og autentiske restauranter og caféer langs de mange idylliske kanaler, der udgører Venedigs unikke og meget atypiske infrastruktur, der blot fremhæver byens forførende charme. 

Venedig.dk er en gratis rejseguide, hvor du kan finde hjælp til at planlægge din rejse til Venedig. Find alt fra billige flybilletter, pakkerejser og afbudsrejser, tilbud på hoteller til de bedste spise- og shoppingsteder og meget mere. 

Det hemmelige Venedig

Venedig har de senere år fået ry for at være overrendt af amerikanske, japanske og kinesiske turister med selfiestænger. Men Venedig byder på meget mere end blot de traditionelle seværdigheder og områder, der naturligvis tiltrækker mange turister. Hvis du vil opleve det autentiske Venedig, bør du søge ud i byens labyrint af snørklede gader og små kanaler. Lad dig ‘fare vild’ og opdag helt nye sider af byen. Lad dig beundre af de charmerende kanalhuse og se venetianerne komme mere og mere til syne desto længere du bevæger dig rundt i de små gader. 

Gondoltur på Canal Grande

Den berømte maleriske, Canal Grande, er Venedigs største vandvej. En af de bedste måder at få set Canal Grande samt dele af Venedig, er ved at hoppe ombord på en af mange gondoler. Du vil passere forbi palæer, kirker, venetianske og aristokratiske huse og ikoniske broer, der krydser vandvejene. Du vil også opleve afsides, fredfyldte kanaler og hemmelige steder, som ikke kan nås til fods. 

Kendt fra Hollywoodfilm 

Venedig er en af de helt store filmlokationer! Mange romantiske komedier og actionfilm er optaget i Venedig, både store som små. Kom vidt omkring ved at følge i filmstjernes fodspor. Tag eksempelvis til Canal Grande, hvor man næsten forventer at se James Bond og en furiøs bådjagt om hvert gadehjørne. Eller tag til øen La Gídecca beliggende få minutters sejlads fra Dorsoduro og San Marco, der er kendt fra The Tourist med Angelina Jolie og Johnny Depp. Her er den store kulturseværdighed, Chiesa del Redentore, der blev opført i 1577 som en tak til Gud for at spare dem for pesten. Mange tager herover for at beundre lyset og den skønneste udsigt over vandet. 

Rejser til Venedig 

Skal du på en romantisk ferie med kæresten? En kulturel ferie med en ven eller veninde? Eller planlægger du noget helt tredje? Find din næste rejse til Venedig på Venedig.dk. Vi hjælper dig med at sammensætte den rejse der passer til netop dig. Brug vores søgemaskine til at finde de bedste tilbud på hoteller og flybilletter til Venedig. Få hjælp til at planlægge alt det praktiske og få store besparelser på rejsebudgettet ved at sammensætte en pakkerejse. Har du ikke noget imod at pakke kufferten fra dag til dag? Så kunne du også overveje at tage på en afbudsrejse til Venedig.