Castello-kvarterets vigtigste kirke hedder Santi Giovanni e Paolo – eller San Zanipolo som venetianerne forkorter det. Det tog næsten 200 år at færdiggøre den enorme gotiske murstenskirke, hvor den første sten blev lagt i 1246. Store gravmonumenter over 25 af Venedigs doger kan ses i kirken. Udenfor Johannes og Paulus-kirken på den smukke plads langs kanalerne ses rytterstatuen af Bartolomeo Colleoni, der som hærfører havde kommandoen over Venedigs lejetropper.
Område: Castello og Lido Oplevelser: Kirker