Fra den storslåede Markusplads i San Marco-kvarteret skal du gå vestpå til Akademi-broen over Canal Grande. Her ligger gaden Calle Larga 22 Marzo, der hører til de dyre adresser med Armani, Gucci og andre fornemme mærkevare-forretninger. Men vær opmærksom på de mange oplevelser i sidegaderne. Gå ned ad Calle Vallaresso og du kommer til forfatteren Hemingways favorit-bar, Harry\’s Bar. Baren er blevet en legende besøgt af talrige forfattere, skuespillere og Hollywood-filminstruktører, der skal smage barens berømte opfindelse: Bellini-cocktail.